Blog: Hvor skal fremtidens scenekunst hen?

Der er behov for, at dansk scenekunst skaber nye udtryksformer. Fremtidens scenekunst er tværæstetisk, visuel og tilbyder værdifulde liveoplevelser, mener DATS-blogger og scenekunstproducent Kristian Schwarz Larsen.

Faldet, Filtenborg Fotografi.
Foto fra den tværæstetiske scenekunstproduktion "Faldet". Filtenborg Fotografi.

skrevet af DATS-blogger og scenekunstproducent Kristian Schwarz Larsen

I samarbejde med min instruktør arbejder jeg primært med tværæstetiske værker. Det vil sige scenekunstværker, som blander forskellige former for æstetiske genrer. Vores aktuelle værk”Faldet,” som vi skal opføre for 5. gang til januar 2014 blander moderne dans, live elektronisk musik og videoprojektion, og vi forsøger på den måde at skabe nye udtryksformer.

Udviklingen af en ny form
I hver produktion opstår der en søgen efter, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Da min instruktør og jeg begyndte at samarbejde, havde vi ingen tidligere berøring med scenekunstbranchen. Vi havde begge to set teater og havde en interesse i feltet, men ingen af os havde været rigtigt involveret i en produktion. 

Men vi gik blåøjet i gang med at udvikle vores eget værk. ”Fordommens Carnivalesque” skulle det hedde – et 40 min. installationsværk om ondskab.

Vi besluttede os for, at vi ikke ville bruge sproget, men at kroppen skulle være det omdrejende element i værket. Vi var begge ret kritiske over for den måde, som vi havde oplevet teatret bruge sproget på, og vi mente, at det måske ville være stærkere helt at udelade sproget i forestillingen. Vi ville vise ondskab med kroppen, og vi ville lade skuespillerne interagere med publikum. Publikum skulle mærke, hvordan ondskab kan føles i forskellige former. På den måde ville vi lave et værk, som kunne igangsætte nye tanker på, hvad ondskab egentlig er.

Vi udviklede en kunstnerisk retning, som brugte musik, video og kropsligt teater, og fandt på den måde en form, vi kunne fordybe os i. Vi søgte efter et rent udtryk, som stillede krav til publikum. Vi ville lave et værk, som krævede at publikum skulle undersøge og stille spørgsmål til ondskaben.

En ny opsætning, samme dogmer
Mens omdrejningspunktet for ”Fordommens Carnivalesque” var ondskab så blev temaet for vores seneste værk ”Faldet”, tabet. ”Faldet” er også et installationsværk, som tager udgangspunkt i mange af de samme dogmer som ”Fordommens Carnivalesque” gør. Med Faldet ville vi gerne vise de følelser, som mennesket kan gennemgå, når det oplever at miste kontrollen med tilværelsen. Værket er desuden tænkt som en kirkeopsætning, for at understrege det eksistentielle tema og samtidig for at bruge kirkerummet til at opbygge værkets æstetiske udtryk. Læs artikel om værkether.

Gennemgående for både ”Faldet” og ”Fordommens Carnivalesque” har været bearbejdningen af to temaer, som begge er af grundlæggende menneskelig karakter: ondskab og tab. Bag samarbejdet mellem min instruktør og jeg, ligger der en opmærksomhed på det, som er svært i livet. Vi har ønsket, at værkerne kunne starte en diskussion mellem mennesker eller i det enkelte menneske, som måske kunne gøre det lettere at tænke på f.eks. døden eller angst. Eller måske er det i virkeligheden et forsøg på at finde et potentiale i livets tungere sider frem for at gemme dem væk og aldrig tale om det?

Den tværæstetiske retning
Efter arbejdet med disse to værker er jeg nået til den erkendelse, at der foreligger et utrolig stort potentiale i scenekunstmiljøet, hvis man faciliterer et samarbejde mellem de forskellige kunstneriske brancher. Jeg er af den overbevisning, at fremtidens scenekunst skal være tværæstetisk. Der skal indgås samarbejde med nye spændende bands, som kan komponere musik til værkerne og optræde live. Vi skal bruge filmværkstederne til at udvikle gode videprojektioner, som kan understøtte scenografien, og desuden indgå samarbejder med de tekniske skoler og designskolerne om udviklingen af ny spændende lyssætninger og scenografi. 

Det er i scenekunstmiljøet at de nye live oplevelser skal opfindes, for det er her, man kender til produktionsapparatet bag, og det skal man udnytte til at skabe nye samarbejder og udtryksformer.

Jeg tror, der er et stort behov for innovation og eksperimentation indenfor scenekunstmiljøet. Man skal være villige til at bryde formen, og undersøge hvilke udtryk, der har en potens. Mediebilledet i dag er så fragmenteret og voldsomt, at det er svært at tiltrække opmærksomhed, hvis man f.eks. laver film på vækstlagsniveau. 

Men scenekunsten kan noget andet. Den er live. Her har man muligheden for at få folks fulde opmærksomhed i en time. Ser de en video på YouTube, så forsvinder fokus måske efter 5 min. Scenekunstmiljøet skal huske at værdsætte sit helt unikke potentiale - for i en tid hvor 

teknologien muliggør, at vi konstant skifter fokus, der finder scenekunsten sin legitimitet. 
Ved at blande nye kunstneriske former kan scenekunstmiljøet trække kulturen i nye retninger og ikke mindst kræve fordybelse i en tid, hvor meget er blevet overfladisk og ligegyldigt. 

Scenekunsten skal skabe fællesskab og forundring samt stille krav til folks opmærksomhed i scenerummet. Ingen smartphone, ingen internet – bare ren tilstedeværelse, nærvær og intensitet!

Læs Kristians tidligere blogindlæg her:

Blog: Vækstlaget mangler nyheds- og debatsite

Blog: Vækstlaget mangler scenekunstproducenter

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03