Blog: Mellem fondsmidler og markedsvilkår - hvordan finansierer man vækstlagsteater?

Hvordan undgår man, at finansieringen bliver altoverskyggende i en kunstnerisk arbejdsprocessen, spørger DATS-blogger og scenekunstproducent Kristian Schwarz Larsen? Han kommer selv med flere bud her.

skrevet af DATS-blogger og scenekunstproducent Kristian Schwarz Larsen

Faldet 2Billedet fra forestillingen "Faldet", som Kristian Schwarz Larsen var producer på. Den er finansieret med både fondsmidler og billetindtægter. Foto: Rosanna Lorenzten. 

Igennem min tid som vækstlagsproducent har jeg efterhånden gjort mig en del tanker omkring finansiering af vækstlagsteater. Mest af alt fordi det er så utrolig svært at tjene penge på at lave scenekunst, men også fordi jeg er utålmodig og ofte vil have mine projekter til at ske hurtigere end behandlingstiden på fondene tillader. 

Når man skal etablere midler til vækstlagsteater, så er der to veje man kan gå: Fondsmidler eller markedsvilkår.

Fondsmidler
Den ene vej er at lave et projekt, som har ansøgningspotentiale hos de forskellige europæiske, statslige og kommunale fonde og dermed vente med at gå i gang, til midlerne til projektet er etableret. Det kan tage lang tid - tilgengæld kan man trygt gå i gang med sit projekt, når midlerne er etableret og behøver nu ikke at bekymre sig for økonomien undervejs i arbejdsprocessen. Fondene kræver tit, at man skal beskrive sit projekt meget detaljeret og tage højde for problemstillinger, man måske ikke er nået til endnu. Det kan være både godt og skidt. 

I nogle tilfælde kommer ansøgningsprocesserne til at dræbe arbejdsprocessen, fordi man i stedet for at gå i øvelokalet ender med at bruge al sin tid på at skrive om værket og aldrig rigtig kommer i gang med at prøve nogle af de kunstneriske greb af, som man gerne ville have med i sit projekt.

Markedsvilkår
Den anden vej er at forsøge at lave sit projektet med så få penge som muligt, markedsføre det over f.eks. Facebook og tjene penge på billetsalget. Denne metode har ligesom den første både fordele og ulemper. 

Fordelen er, at projekterne på mærkværdig vis næsten altid bliver realiseret og, at der ofte er et ret stort publikumsfremmøde. Ulempen er, at det er meget svært at tjene penge på, og at det skaber en nervepirrende uvished i arbejdsprocesserne frem mod fremvisning. 

Dog vil jeg alligevel fremhæve denne tilgang, fordi jeg kan se, at der sker noget vigtigt i kommunikationen af værket mod publikum, når produktionen er finansielt afhængig af, at der kommer nogle og ser det, og at de vel og mærke vil betale for oplevelsen.

Hvad skal man vælge?
Jeg er af den opfattelse at denne finansieringsform er en god fremgangsmetode for nye scenekunstaktører, som ikke har et kunstnerisk CV at søge penge på. 

For når man laver vækstlagsteater, så er det helt afgørende, at man erkender, at det ikke er muligt at etablere store budgetter til sin opsætning. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at man i udviklingen af værket skal indtænke det som kriterie, at det skal være så billigt som muligt at opsætte. Kunsten bliver derfor at forsøge at få så meget kunstnerisk kvalitet som muligt ind i nogle meget begrænsede finansielle rammer. 

Desuden synes jeg ikke, at man skal være bange for at tage en relativ høj billetpris for værket. Idag er der masser af gratis billetservices på nettet som f.eks. Ticketeasy og Place2book, og det er gratis at lave en side og et event til sit projekt på Facebook. Det er derfor relativt nemt at kommunikere med sit publikum, som til at starte med vil være dine nærmeste venner og deres venner.

Markedsføring
Teknologien tillader i dag, at det er billigt, at tage billeder og lave video, som igen kan bruges viralt og være med til at gøre ens projekt attraktivt for et publikum. Når man er afhængig af sit publikum, så bliver man også tvunget til at bruge tid på at overveje sin markedsføring og finde ud af, hvad det er for en historie, man prøver at formidle. 

Denne historie skal nemlig være integreret i værket såvel som markedsføringen, sådan at værkets historie allerede begynder i kommunikationen. Samtidig skal man huske at værdisætte sine projekter overfor publikum. De skal være villige til at betale en høj pris for dit arbejde, og det bliver de kun, hvis man har gjort dem opmærksomme på, hvad værket handler om, og hvorfor det er vigtigt at se det.

Jeg mener, at vækstlaget kan udvikle sig rigtig meget af at bruge en finansieringsform, hvor man henter midler både fra publikum og fra fondene. Og samtidig forsøger at begrænse budgetterne så meget, at finansieringen ikke bliver altoverskyggende i arbejdsprocessen. På den måde kan man højne mængden af eksperimenterende vækstlagsopsætninger og dermed udvikle scenekunstmiljøet og generelt engagere flere unge i scenekunsten. Både som publikum og som udøver. 

Læs Kristians tidligere blogindlæg her:

Blog: Hvor skal fremtidens scenekunst hen? 

Blog: Vækstlaget mangler nyheds- og debatsite

Blog: Vækstlaget mangler scenekunstproducenter

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03