DATS Nordvestjysk Kreds - Kursus med Jakob Oschlag

Hvordan begynder vi? – hvordan kommer vi videre? – og bliver vi nogensinde færdig?

           

Vi vil arbejde med analyse, instruktion og scenisk fremstilling. Vi vil arbejde både med teori og i praksis. Vi vil undersøge forskellige metoder ud fra det synspunkt, at en metode er et arbejdsredskab, ikke en løsning. 

Det er et kursus, hvor vi nok stiller flere spørgsmål, end vi giver svar, ud fra det synspunkt, at et spørgsmål åbner op for en proces, mens et svar lukker - og det helt særlige privilegium vi har, når vi arbejder med teater, er at der ikke findes nogen facitliste.

 Kurset begynder med en forestilling af Skørping Marionetteater: ”Selma Lagerlöf – en legende – en tale og en samtale” (oversat – bearbejdet og iscenesat af Jakob Oschlag). Det er et forsøg på at overføre en episk (fortællende) form til marionetteater. Vi vil i den forbindelse undersøge forskellen på fortællingen og monologen. Der vil også blive mulighed for at få mere kendskab til den særlige teaterform, som Skørping Marionetteater har praktiseret i mere end 40 år. 

Kurset henvender sig til alle med interesse for at arbejde med teater.    

Jakob Oschlag iscenesatte for 50 år siden i september 1967 sin første teaterforestilling som professionel instruktør. Jakob har bl.a. arbejdet som instruktør på Göteborg Stadsteater, på Radioteatret i Göteborg og i Danmarks Radio. Han har haft talrige freelanceopgaver både i Danmark og Sverige. I 15 år indtil 2005 var Jakob teaterkonsulent i DATS. Han har været instruktør og dramaturg for Fyrspillene i Sydthy og initiativtager til Landsbyteatret, hvor han instruerede nyskabende folkelig dramatik. Forestillingen "Selma Lagerlöf - en legende - en tale og en samtale" markerer 50-års jubilæet. 

Praktiske oplysninger 

Sted:                      Bedsted Skole, Skolegade, 7755  Bedsted

Tid:                        Forestilling og kursus:
                              Fredag 3. november kl. 19.00-22.00 -
                              Kursus: Lørdag 4. november kl. 9.00-17.00 og søndag 5. november 9.00-16.00. Lørdag og søndag er der kaffe kl. 9.00 og kursusstart kl. 9.30.

Pris:                       DATS-medlemmer 350 kr. - ikke-medlemmer 575 kr. (inkl. forplejning - øl og vand kan købes til rimelige priser)

Tilmelding:           Pr. mail til bodil.errebo.nielsen@privat.dk eller på tlf. 2041 6199 (gerne sms) snarest.

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03