Revyweekend d. 1. - 3. september

Dansk Revyfestival (DM i Revy) og DATS indbyder til revyworkshop i skønne omgivelser i Juelsminde med Ulla Jessen og Lasse Holy

Learning by doingTilmeld-dig-her

Det er ideen bag denne workshop, som afholdes hvert andet år (når der ikke er DM i Revy).

Man samles fredag aften – og søndag eftermiddag laver vi en lille ”visning” af noget af det, vi har arbejdet med i løbet af weekenden.

Målet er selvfølgelig vigtigt, men processen er vigtigere i denne weekend.

Hvordan gør de andre revyer, hvordan skaber man et godt revynummer, en god revysang, hvordan arbejder skuespillerne, hvad er vigtigt i arbejdet med teksterne, hvad er en instruktørrolle o.s.v.

Vi lærer af hinanden – og af Ulla og Lasse, der er professionelle supervisorer på workshoppen.

Vi får hænderne helt ned i revy-kagedejen.

Er du skuespiller, instruktør, tekstforfatter eller simpelthen bare interesseret i at lave revy, så er dette kursus optimalt i forhold til at udvide dine revy-kompetencer.

Og så gør det da ikke noget, at få lejlighed til at revy-netværke i nogle dejlige omgivelser med gode faciliteter til rådighed.

Du kommer helt sikkert ikke til at kede dig – får en oplevelse for livet samt en forståelse af de elementer, en god revy består af.

Workshoppen finder sted på Hotel Juelsminde Strand i Juelsminde, hvor der også er indkvartering, og hvor måltiderne indtages.

Medbring meget gerne et godt nummer fra jeres egen revy.

Workshopforløbet ledes af de to erfarne og kreative professionelle revymennesker, Ulla Jessen og Lasse Holy.

Formanden for Dansk Revyfestival (DM i Revy) Erik Vestergaard er kursusleder.

Ulla Jessen har nærmest stået uafbrudt på de danske revyscener siden hun debuterede i Rottefælden i Svendborg i 1969. I mere end fire årtier har hun optrådt på stort set alle revyscener i landet. Når Ulla undtagelsesvis ikke står på scenen, instruerer hun, er tekstforfatter og underviser.

Lasse Holy er en alsidig revymusiker og kapelmester. Han er musikalsk ankermand ved DM i Revy, hvor han også sidder i udvælgelseskomiteen. Når Lasse ikke sidder bag klaveret i revysammenhæng, instruerer han revyer flere steder i landet. Han skriver tekster til revy og komponerer til revy.

TID: Fredag den 1. september kl. 20.00 til søndag d. 3. september kl. 16.00.

STED: Hotel Juelsminde Strand, Juelsminde 

PRIS: 1995kr. (workshop, kost & logi)

TILMELDING: Senest 14. august 2017

TILMELD DIG HER

Revykursus logo 2017 - dats.dk

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03