DATS Årsmøde 2026
dats årsmøde, generalforsamling og teaterfest 2026
Vi afholder årsmøde og generalforsamling den 30. – 31. maj 2026 på Blommenslyst Kro ved Odense.
LØRDAG
Om lørdagen kan du vælge mellem 3 forskellige spændende workshops efterfulgt af festmiddag og livemusik ved Jumping Jacks.
Se lørdagens program her.
SØNDAG
Om søndagen får du mulighed for at få indflydelse på DATS´ fremtid ved vores generalforsamling.
Under generalforsamlingen uddeler vi Aabenhus Legatet. Legatet, som er den fornemste hæder, DATS kan uddele, bliver tildelt en person eller en gruppe, som har gjort en særlig indsats for amatørteatret. Legatet kan ikke søges – man kan kun indstille andre.
Hvis du kender nogen, som har gjort sig fortjent til denne hæder, så må du meget gerne sende en indstilling.
Vi skal have indstillingen senest d. 20. april. Du kan sende indstillingen via dette link.
Se søndagens program her.
Det er gratis for alle DATS´ medlemmer at deltage i arrangementet. Og repræsenterer du en forening, skole eller lignende, så er I meget velkomne til at komme flere fra gruppen.
Ønskes overnatning så koster det kun 200 kr. pr. person.
Drikkevarer ud over vand, te og kaffe er dog for egen regning.
Sidste tilmelding er d. 30. april, men vi anbefaler tilmelding allerede nu, da der er et begrænset antal værelser.
Du kan tilmelde dig weekenden her.