
DATS Sønderjysk Kreds afholder 2 teaterkurser
maj 28 @ 9:00 - 17:00
250kr – 300kr
DATS Sønderjysk Kreds afholder 2 teaterkurser
På dette sminke kursus vil du på en dag få:
- Focus på sminke til forestillinger.
Det er vigtigt, at sminken er afstemt efter rum og lyssætning.
Grundsminke til lille og stor scene
Karaktersminke
Gennemgang af hvad der er vigtigt før, under og efter brugen af sminken.
- Fantasi “masker”, vi leger med forskellige farver og effekter.
- Sminke som happening i bybilledet, eks. til børn.
- Henvisninger til bøger og links til div. gode steder til inspiration.
- Kopier og billeder til videre forløb.
Vi bruger delvis hinanden som forsøgspersoner, hvor vi øver os i forskellige teknikker og der bliver god tid til at eksperimentere og gøre erfaringer med den praktiske del.
Lys og lyd
Med Peter Rafn Dahm
På SCENEN er LYS og LYD gode historiefortællere
Med udgangspunkt i korte fortællinger og teatertekster, skal vi arbejde med hvordan
Lyset – lystypen, lysniveauet, lysets farve og retning
Lyden – musikken, reallyden, akustikken
kan skabe stemninger og atmosfærer, der ”farver” historien og måske ligefrem
”forvandler” scenen – og ”flytter” publikum nye steder hen.
OBS Dette er er ikke-teknisk kursus, hvor vi arbejder med Indfaldsvinkler, Idéer og Inspiration, og ikke med teknisk udstyr.
Kurset henvender sig til instruktører, scenografer, kostumierer, produktionsledere m.fl. –der har appetit på at inddrage anderledes virkemidler. Ikke mindst lys og lyd, der kan ”male luftige scenebilleder” og skabe ”glidende sceneskift” og dermed spare ”tunge”, fysiske scenografi- og kostumeskift. Eller med andre ord: Hvordan kan lys og lyd gøre fysiske sceneskift overflødige –ved at ”flytte” skiftet ”ind i publikums hoveder og meddigtende fantasi”.
Det kræver ikke lang erfaring og særlige forudsætninger at deltage i kurset.
Man skal blot medbringe sin nysgerrighed, åbne øjne – og ”ja-hatten”.
Læs mere og tilmeld dig her.