Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Krop, rum og resonans – en workshop i performancekunst

september 12 Kl.10:00 - september 13 Kl.17:00

Krop, rum og resonans – en workshop i performancekunst

Er du nysgerrig på kroppen som medie og på at afprøve performative værktøjer i fællesskab – der hvor grænsen mellem publikum og performer begynder at opløse sig? Så er denne to-dages workshop noget for dig.

Du får en håndgribelig indgang til performancekunsten som felt, både i teori og praksis. Med udgangspunkt i min egen praksis som performancekunstner arbejder vi med grundlæggende performative metoder, som du får mulighed for at afprøve på egen krop. Kurset kombinerer teoretiske oplæg med konkrete, fysiske, guidede øvelser – individuelt og kollektivt. Vi undersøger det transformative potentiale, der opstår mellem krop, rum og tid og benytter os bl.a. af stemmen, radikal lytning og resonans som vores vigtigste arbejdsredskaber.

På kurset vil vi bl.a. arbejde med:

  • Performanceteori – en generel indføring i feltets oprindelse og grundprincipper
  • Resonans (teori af Hartmut Rosa) – om at lade sig bevæge af verden og bevæge den tilbage 
  • Performative metoder i praksis – score, repetition, kontekst og interaktion
  • Intimitet som levende materie – forhold og hierarki mellem det der berører og det der berøres 
  • Somatisk kor – stemmen som resonansredskab og kollektiv lytning 

Kurset er for alle – uanset baggrund og erfaring. Der er ingen krav om sangstemme, bevægelsestræning eller kendskab til performance i forvejen. Vi arbejder i et trygt og inkluderende rum, hvor alle kroppe og stemmer er velkomne, præcis som de er. 

Ekstra info
Kurset afvikles i en blanding af oplæg, dialog og fysiske øvelser. Medbring tøj du kan bevæge dig i.
Der henstilles til at mobiltelefoner kun benyttes i pauserne.

Om underviseren
Marie Kim er performancekunstner, instruktør og koreograf med en bred praksis inden for stedsspecifikke, interaktive og long-durational værker – realiseret i en lang række sammenhænge både i Danmark og internationalt. Hun er grundlægger og performer i det ømhedsaktivistiske performancekollektiv Livgarden samt sanger og koreograf i kunstnerkollektivet SOLEN ER SEXET. Pt. studerer hun på masteren ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun arbejder med en tværmedial og performativ research i omsorgsbegrebet med fokus på resonans, somatisk sang og publikums-interaktion. 

Marie Kim er en erfaren underviser, der bringer sin kunstneriske praksis og krop direkte ind i undervisningsrummet med en særlig opmærksomhed på, at skabe et trygt, kollektivt læringsrum, hvor hver enkelt kan føle sig godt tilpas uanset baggrund og erfaring.

Praktisk info
Dato: 12. – 13. september
Sted: København – nærmere lokation følger
Pris: 800 kr. 

Kurset indeholder:

  • 6 timers undervisning om dagen fra kl. 10-17 (inkl. frokostpause)
  • Frokost

Sidste tilmeldingsfrist 11. august 2026.

Tilmeld dig her.

Skulle du have brug for at melde afbud, så kan dette ske med fuld refusion frem til 11. august. Herefter gives ingen refusion.

Marie Kim

Underviser Marie Kim

Detaljer

  • Start: september 12 Kl.10:00
  • Slut: september 13 Kl.17:00
  • Begivenhed Kategori:

Sted

Arrangør