Kulturkompagniet i Herning m.fl.: Musicalen om Det Brune Guld
Musicalen om det brune guld
Livet i Søby Brunkulslejer er baggrunden for musicalen. Hovedpersonen Emmy ankommer til Søby brunkulslejer med kufferten fyldt med drømme og håb. Hun leder efter sin mand, Peder, for hun er blevet gravid og vil have han skal komme hjem. Emmy er chokeret over det syn, der møder hende, da hun ankommer til Søby: Det golde landskab, støvet, sandtipperne, de simple huse – et klondyke uden sammenligning. Hun finder heldigvis Peder, men gensynsglæden blegner hurtigt, da Peder fortæller hende, at han vil blive i Søby – og han ønsker, Emmy skal blive sammen med ham. Peder tror på, at det brune guld kan være vejen til lykke. Modvilligt lader Emmy sig overtale, men hvordan kan man leve under disse simple forhold? Og hvordan kan familielivet spire midt i et ørkenlandskab?
Livet i Søby byder på op og nedture, og vi møder et bredt persongalleri af arbejdere, koner, “ugler”, lykkeriddere og andre originaler. Søby blev kaldt for Danmarks farligste arbejdsplads og ulykkerne står i kø. Her er også fristelser fra både sekserspil og livlige damer, og penge er det evindelige omdrejningspunkt for både sorg og lykke.
Komponist: John Frosch
Instruktør: Mads Aastrup
Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, 7400 Herning
Spilleperiode: 20. – 28. august
Billetsalg: https://www.billetsalg.dk/detbruneguld
Yderligere info:
Hele Museet er åben i forbindelse med musicalen. Det er muligt at opleve levendegørelse i timerne op til forestillingen hver aften, samt at tilkøbe Tapas som kan nydes inden forestillingen starter.
Billetterne er billige, koster 285,- for forestillingen, derudover kan tilkøbes Tapas for 149,- samt en rundvisning på museet af erfarne rundvisere til 50,-.