Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Seniorteaterfestival 2023

april 21

Seniorteaterfestival 2023

SENIORTEATERFESTIVAL 2023 I SVENDBORG

Så er vi klar igen!

Den 21. april byder vi indenfor på ”Rottefælden” i Svendborg. Lokalerne, der ligger smukt og naturskønt i den sydfynske hovedstad, er kendt for at huse Danmarks ældste revy – der dog for nyligt er flyttet til et andet hus i byen. Udover revyen er huset beboet af egnsteatret Baggårds Teatret der har været venlige at udlåne os lokalerne til brug under Seniorteaterfestivalen.

Som lokal arrangør har vi fået Svendborg Seniorscene med, der udover at være værter for dagen også byder indenfor til deres egenproducerede forestilling ”Senager – Love”.

  • Vi søger grupper, som har lyst til at vise noget frem. Det kan både være en hel forestilling, udvalgte scener, en visning eller andet. Det koster 250 kr. pr. person, som dækker forplejningen. Der stilles teknisk personale til rådighed, og der kan ydes støtte til transport samt evt. opførselsafgifter.
  • I kan også tilmelde jer alene som festivalgæster (uden forestilling). Det koster 250 kr. pr. person, som dækker forplejning gennem dagen.
  • I kan komme og se forestillingerne helt gratis – blot mød op 15 minutter før forestillingens start.

Ansøgningsfristen for grupper er den 1. marts 2023.

Festivalen afholdes på Baggårdsteatret, Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg.

Dagen vil, traditionen tro byde på en perlerække af teaterforestillinger, små visninger og teatersnakke – præsenteret af amatørgrupper fra hele landet. Det endelige program kommer snarest lige her..

Dagen igennem bydes der på forplejning og rum til samtale, så der bliver rig mulighed for at diskutere dagens oplevelser med ligesindede og stifte nye bekendtskaber.

Tilmeld jeres gruppe med en forestilling her.

Tilmelding til festivalgæst følger …

Detaljer

Dato:
april 21
Begivenhed Kategori:

Sted

Baggårdsteatret,
Caroline Amalie Vej 26
Svendborg, 5700
+ Google Maps

Arrangør

Dansk Amatør Teater og Scenekunst
Telefon:
74651103
E-mail:
dats@dats.dk
Se Arrangør hjemmeside