Skansespillet med Into The Woods
skansespillet med
into the woods
Fra den 2. til den 11. juli forvandles Skansen i Hals
Endnu engang til en magisk scene under åben himmel.
Denne sommer inviterer vi publikum med på en eventyrlig rejse ind i skoven – et sted hvor drømme, håb og hemmeligheder væves sammen, og hvor intet er helt, som det ser ud.
Into the Woods er Stephen Sondheim og James Lapines prisbelønnede musical, der med både humor, musik og dybde, samler velkendte eventyrfigurer som Askepot, Rødhætte, Rapunzel og Jack med bønnestagen.
I fortællingen møder vi også en bager og hans kone, som må drage ind i skoven for at ophæve en gammel forbandelse. Deres skæbne flettes sammen med de andre eventyrfigurer på godt og ondt. Alle har ønsker, der driver dem ind i skoven, men hvad sker der, når de går i opfyldelse?
Forestillingen leger med den klassiske eventyrslutning og stiller skarpt på konsekvenserne, når man får det, man troede, man ville have.
Så tag familien, vennerne eller naboen under armen, og oplev hvordan skoven åbner sig – fuld af magi, musik og eventyrlige historier.
Dramatiker: James Lapine
Komponist: Stephen Sondheim
Dansk dialog: Thomas Bay
Danske sangtekster. Mads Æbeløe Nielsen
Instruktør: Torben Ravnkilde Skov
Spillested: Hals Skanse, Skansen 1, 9370 Hals
Spilleperiode: 2. – 11. juli
Varighed: Ca. 2½ time inkl. pause
Billetsalg: https://www.skansespillet.dk/billetsalg/
Praktisk info:
• Onlinebilletsalget til dagens forestilling lukker 3 timer før forestillingens start. Resterende billetter sælges ved indgangen fra en time før forestillingens start.
• Der er ikke nummererede pladser.
• Der er 350 stolepladser + plads på græsplænen foran scenen, til dem, som vil helt tæt på.
• Af hensyn til de øvrige publikummer er det ikke tilladt at medbringe egne stole, men tag gerne en pude eller et tæppe med.
• Der er toiletfaciliteter på pladsen, dog ikke handicaptoilet. Dette forefindes på Hals Havn – to minutters gang fra Skansen.
• Der kan købes kaffe, te, kakao, popcorn, is, slik, øl, vand og vin i forbindelse med forestillingerne, ligesom vi håber at I vil støtte vores forening ved at købe nogle lodder i vores kæmpe lotteri.
• Det er ikke er tilladt at videofilme forestillingen og mobiltelefoner skal være slukket under selve forestillingen af hensyn til lydudstyret.
• Forestillingen varer ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause.
• Vi åbner til Skansen 1 time før forestillingsstart, så kom bare i god tid.
God fornøjelse
Generelt omkring billetsalg:
• Billetter købes direkte via hjemmesiden. Du bliver guidet igennem systemet via vores billetpartner www.yourticket.dk og printer selv dine billetter ud og viser dem ved indgangen.
• Har du ikke mulighed for at printe dine billetter, så kan du bestille som mobilbillet eller blot notere billetternes nummer og henvende dig i billetvognen inden forestillingen.
• Det er muligt at købe sin billet på selve dagen, via vores søde billetpersonale ved indgangen, som åbner en time før forestillingens start. Forbehold for at forestillingen kan være udsolgt. Bemærk at billetprisen er lidt højere ved indgangen.
• BEMÆRK: Købte billetter refunderes ikke i tilfælde af aflysning men ombyttes i stedet til en anden forestilling.