Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sønderjysk Figurteater: Julia & Rasmus

april 25 - juli 1

Julia & Rasmus

 Historiefortælling i øjenhøjde om adskillelse og genforening i grænselandet Sønderjylland-Slesvig.

 En af markeringerne af 100-året for GENFORENINGEN 2020 i Region Syddanmark.

Det purunge par Julia og Rasmus opdager ved deres første møde i januar 1918 at de ikke kan undvære hinanden. De vil være sammen for altid, men deres kærlighed må være hemmelig, for hun er tysk og han er dansk. Alt tegner til at de som Shakespeares Romeo og Julie vil blive ofre i en konflikt, der vil adskille dem eller måske knuse dem. Nok afløses verdenskrigens rædsler af fredsklokker, men dagligdagen præges af voldsomme sociale og nationale konflikter med stærke positive og negative følelser. Lykkes det Julia og Rasmus at finde en løsning inden grænsen lægges fast i 1920?

“JULIA & RASMUS” er en billedrig teaterforestilling med fortællere, marionetter, hånddukker, maskefigurer, musik og sang i en original scenografi: et mindesmærke i form af et tredelt billede med et midterfelt, hvor hovedhandlingen spilles med marionetter. Uden om dette billede, myldrer det med maskefigurer, fortællere og dukker af alle slags i rytmisk tegneseriestil. Den anvendte musik er fra epoken. I forestillingen bruges både dansk og tysk, men således at alle kan følge med i handlingen.

Detaljer

Start:
april 25
Slut:
juli 1
Begivenhed Kategori:

Sted

Sønderjysk Figurteater
Hjemmeside:
http://www.sofi-figurteater.dk/444816784