Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Rebild fejrer Con Amore Kulturpris
Den 30. september fejrede vinderen af Con Amore Kulturpris 2019, Rebild Kommune de tre foreninger, der havde indstillet kommunen til prisen ved et festligt arrangement i byrådssalen i Støvring, der bød på bobler, cupcakes og masser af kultur.
Rebilds borgmester Leon Sebbelin bød velkommen til arrangementet, mens de tre foreninger, der havde indstillet Rebild til prisen: Sirenerne, Skørping Marionetteater og Skørping Sangforening af 1895 stod for underholdningen og Kultur- og Fritidsudvalgets formand Gert Fischer holdt en tale, hvor han bl.a. fremlagde nye tiltag og visioner for fremtidens kulturliv i Rebild.
AKKS og DATS var repræsenteret af jurymedlem Birgit Overgaard, der overdrog diplomer til de tre foreninger og kunne berette om en dejlig aften med boblevand og cupcakes og masser af glæde over prisen.
Der var mødt mange op til arrangementet, dels fra Kultur- og fritidsudvalget og dels fra byrådet. Mest rørende var tilstedeværelsen af den kvinde, der havde startet Marionetteatret for 42 år siden med 50 dukker medbragt fra Østrig. Hun kunne bl.a. overvære opførelsen af et stykke om Con Amore prisen, som Skørping Marionetteater havde udarbejdet til lejligheden.
Sirenerne fulgte efter og fortolkede bl.a. “Røverne fra Rold” som en gymnastikserie med musikledsagelse af spillemænd på violin, harmonika og guitar, mens Skørping Sangforening af 1895 sluttede af med to sange, hvoraf den ene var Himmerlands “nationalsang”.
Alt i alt var det en festlig aften, der afspejlede mangfoldigheden i amatørkulturen i Rebild.
Tekst: Susan Fazakerley og Birgit Overgaard.
Foto: Tina Lauritsen Rasmussen
Fakta om AKKS: · Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) består af 19 organisationer, der på amatørniveau arbejder inden for musik, sang, foto og dans. · De har alle som mål at fremme den aktive deltagelse i den udøvende kunst og er baseret på det frivillige engagement og foreningsformen. · Tilsammen repræsenterer de omkring 80.000 tusinde aktive amatører, hvoraf halvdelen er børn og unge. |
|
Tillykke til henrik sommer
Henrik Sommer fik tildelt Aabenhus Prisen 2019
“Henrik har mere end et halvt århundrede været en stor del af DATS.
Han har siddet i hovedudvalgtet 1976-82, repræsenteret DATS i Nordisk Amatørteater Råd og ikke mindst siddet i Dramas bestyrelse siden 70’erne og indtil lukningen i 2017.
Men det er ikke derfor han skal have prisen. Det er fordi at han har skrevet et veldokumenteret og solidt værk om DATS.
“At Se med Hjertet” er en kraftpræstation, der detaljeret fortæller om organisationen DATS og dens udvikling og ikke mindst relaterere DATS til, hvad der er sket i verden gennem de sidste 70 år.
Henrik skriver selv i indledningen til sin bog at han ikke kan betragtes som en “neutral” fortæller og det er godt, fordi Henrik formår på en gang på den ene side at være involveret og engageret og på den anden side at være iagttagende og analystisk – og det er bedre end at være neutral.”
DATS´ Hovedbestyrelse
Foto: Axel Gadegaard
ÅRSSKRIFT
Velkommen til et år i festivalens tegn
År 2018 var året, hvor DATS fejrede 70 års
fødselsdag og bl.a. fejrede det med ikke mindre end 8 festivaler i “eget navn”, hvortil kommer 3 vækstlangsfestivaler, deltagelse i NEATA festival i Litauen og udtagelse til en europæisk seniorteater festival.
God fornøjelse med læsningen af det flotte Årsskrift, som kan læses her.
MINDRE STRESS OG MERE EMPATI
Hjerneforsker vil have drama på skoleskemaet
Med teater kan børn og unge lære at håndtere udfordringer i hverdagen på en ufarlig måde.
Det fortæller journalisterne Mads Rosenkilde Svaneborg og Christine Nørgaard fra DR Nordjylland i et interview med hjerneforsker Kjeld Fredens.
”Du kan ikke lave teater eller improvisation, uden at du hele tiden er opmærksom på samspillet mellem dig selv og den anden.” KJELD FREDENS, HJERNEFORSKER
Det kan ifølge Kjeld Fredens nemlig være et effektivt middel til at håndtere en lang række af de sociale problemer, som er opstået blandt børn og unge i de senere år.
”De mister robustheden og evnen til at tilpasse sig en uforudsigelig verden. De krymper ind, forsøger at blive individualister og lukker sig inde i en skal. Dermed risikerer de i den grad at opleve ensomhed, og så dukker angsten og stressen op” siger Kjeld Fredens.
Læs den interessante artikel hvor hjerteforskeren peger på de positive sider ved at bruge drama til at løse de udfordringer, som mange børn og unge står overfor i dag.
Læs artiklen her.
Erindringteater
Elsker du teater? Og vil du og dine venner gerne gøre en forskel for demente?
Rhiannon Ursell-Smith har en rigtig god opskrift på, hvordan du kombinere de to ting:
Lav din egen gruppe, få støtte af Velux Fonden og vis din forestilling på plejehjem. Der venter et stort publikum på dig!
”Efter et fantastisk kursus i erindringsteater hos DATS er jeg i fuld gang med at skrive min bachelor i dramaturgi med titlen “Stjernestunder i Erindringsteater”, som er en guide til dig, der ønsker at lave flotte forestillinger for et publikum med demens.”
Rhiannon Ursell-Smith
men hvad er erindringsteater?
Se videoen og bliv medlem af Facebookgruppen “Erindringsteater i Danmark”: Facebook
Her kan du få råd og vejledning fra garvede skuespillere fra Sprøjtehuset, der har turneret på plejehjem med forestillingen “Glemmer du så husker jeg”.
“At se med hjertet”
af henrik sommer
Det kunstneriske amatørteaters historie – udgivet i anledning af DATS´ 70-års jubilæum
Pris for DATS medlemmer: 200 kr. + porto 40 kr.
Pris for ikke-DATS medlemmer: 399 kr. + porto 40 kr.
Spar portoen og afhent på sekretariatet i Odense.
I At se med hjertet fortæller Henrik Sommer levende om DATS’ 70-årige historie, præget af glæden ved teaterkunsten og en utrættelig lokal indsats over alt i landet – men også påvirket af mange kulturpolitiske svingninger.
Under 1. Verdenskrig overværede stifteren af British Drama League, Geoffrey Whitworth arbejdere på en ammunitionsfabrik lave en såkaldt reading af et af William Shakespeares teaterstykker.
Denne oplevelse fik ham til at tro på, at også i en verden i krig med død og ødelæggelse, kunne mennesker frisættes og genfinde glæden ved livet, ikke bare ved at se teater, men også ved selv at prøve at udtrykke sig gennem teater.
I 1930’erne læser teatermanden Just Thorning om Whitworth tanker og sammen med Arne Aabenhus skaber de to i 1948 Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS).
Dermed skabte de det kunstneriske amatørteater, som kan give almindelige mennesker adgang til gennem teateret at fortælle historier, der øser af den skabende kraft, der er i mennesket selv til at tænke ud over sig selv.
Det var det, man ville i 1948 og har villet lige siden. Målet er ikke nået, men drømmen er intakt, og lever i bedste velgående.
DATS vil kunsten, som ikke kan gradbøjes og som alle kan genkende, når man tør se med hjertet.
UDGIVET AF MULTIVERS I SAMARBEJDE MED DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst