pas på jer selv og hinanden i amatørteatret

Dato: 27.06.25
Af Pia Longet, Generalsekretær i DATS

Det er utroligt vigtigt, at foreningerne sørger for trygge rammer til alle. Det skal italesættes, hvordan man opfører sig, hvordan man er sammen, hvordan man fester og hvad man kan forvente af sine medspillere i amatørteatret. Det skal også være klart for alle, hvad man gør og hvem man går til, hvis man oplever krænkende eller grænseoverskridende adfærd.

Amatørteater kan noget ganske særligt, når det handler om samvær og sammenhold på tværs af alle aldre, alle mennesketyper og alle køn.
I løbet af en teaterproduktion kan man komme så tæt på hinanden, så man nærmest føler sig i familie, eller i hvert fald meget tæt forbundet, fordi man kæmper sammen om at løfte opgaven og fejrer sammen, når det lykkes.
Og sådan skal det blive ved med at være. Der er intet andet, der som amatørteater er så altfavnende og kan skabe denne følelse af total samhørighed, så det må for alt i verden ikke gå tabt.
Dette, det absolut bedste ved amatørteatret, er så også det, som kan danne grobund for grænseoverskridende adfærd. Nogle misforstår nærheden, opmærksomheden, smilene og de varme kram. Nogle føler, at der måske er noget andet på spil. Nogle forelsker sig og tror, teatrets nærhed kan føre til noget mere.
Og så er der selvfølgelig også nogle, som decideret udnytter nærheden.
Det hele kan føre til grænseoverskridende adfærd, som for eksempel kan være tilnærmelser på sociale medier eller ad andre kanaler.
Og det må det ikke!
Alle skal kunne være trygge i amatørteatrets verden, uanset alder, uanset køn. Især skal der selvfølgelig passes på børn og unge, men faktisk bør der også være noget opmærksomhed omkring dem, som måske kommer til at krænke uden at det egentlig var det, de ville.

Nu er det absolut ikke sådan, at amatørteatret er præget af krænkelser og upassende adfærd.
Men det tætte forhold, der opstår mellem skuespillerne kan misforstås af nogen, og derfor er det vigtigt, at det på forhånd er aftalt, hvordan det håndteres, hvis nogen føler, at deres grænser bliver overskredet.
Hos DATS har vi gennem de sidste mange år kun hørt om to sager, som begge handlede om opfordringer til at dele nøgenbilleder på sociale medier. Begge tilfælde er blevet håndteret af de pågældende bestyrelser på bedste vis, så vi opfatter det ikke som et problem hos DATS’ medlemmer, langt de fleste opfører sig ordentligt helt af sig selv.

Nu er der så kommet en sag frem i Politiken om teaterforeningen Mastodonterne, hvor der åbenbart tilbage i 00’erne var en voldsomt skæv kultur med drukfester, nøgensamvær og sexuelle forhold blandt mænd sidst i 30’erne og ganske unge piger fra truppen. Noget, som har mærket nogle af de unge piger for livet. Og noget, som selvfølgelig er helt utilstedeligt og forhåbentlig helt utænkeligt i dag.
Når sådan en historie kommer frem kan det i vore dage hurtigt blive fordrejet til, at amatørteatrene ikke har styr på tingene. Det ved vi hos DATS, at de har, men alligevel vil vi gerne opfordre til lige at kigge foreningens regler efter en ekstra gang.

Det bedste råd fra DATS er, at man i foreningen har en grundigt gennemarbejdet samværspolitik, som ikke bare er et fint nedskrevet stykke papir, men som bruges i hverdagen.
Det kan tage lang tid at lave, og der er meget andet, som kan virke vigtigere, når man er igang med at sætte en forestilling op. Men det er vigtigt.
I værktøjskassen på DATS’ hjemmeside er der en skabelon, man kan tage udgangspunkt i. Det handler for eksempel om retningslinjer for, hvordan man fester. Hvornår må der nydes alkohol og hvem må? Hvordan skal det foregå, hvis overnatning kommer på tale, hvem sover sammen? Hvordan med omklædning? Forældresamarbejde? Billeder og sociale medier?

Få nu udarbejdet og gennemarbejdet disse retningslinjer en gang for alle og brug dem, eksempelvis ved hvert opstartsmøde og i hvert fald, når der kommer nye i foreningen. På den måde er ingen i tvivl om, hvad foreningens holdning er og hvad konsekvenserne vil være, hvis man udviser uønsket opførsel.
På den måde kan vi forhåbentlig være med til at sikre, at amatørteatret også i fremtiden kan være et kærligt, altfavnende fællesskab, hvor der er plads til venskaber, kram og knus uden at nogen bliver udsat for noget, de ikke ønsker.