Lokal teaterkonsulent Aage Ølgaard

Speciale:
Lys, lyd, scenografi, specialeffekter, indretning af scenerum med mere.

Kontaktinformation: aageoel@gmail.com eller på tlf: 22 92 02 03.

Lys / lyd / scenografi / specialeffekt / indretning af scenerum m. m.

Jeg kan tilbyde min hjælp med alle former for opgaver, der involverer lys og/eller lyd på teaterscenen. Fra den enkle basale til større og mere komplicerede tekniske opgaver.

Jeg kan også være behjælpelig med den fase af en produktion, hvor man f.eks. skal have lyset til at spille sammen med scenografi, kostumer og sminke.

Har I brug for råd og inspiration i forbindelse med specielle stemninger, specielle effekter, scenografi el. lign., kan I kontakte mig.

Jeg kan også hjælpe med den tekniske side af sagen – hvordan I får jeres apparatur til at fungere.

Jeg kan også rådgive i forbindelse med nyanskaffelser, eller hjælpe hvis man skal have indrettet en ny scene.

Drejer det sig om at leje teknisk udstyr, kan jeg også hjælpe med det, om det er stort eller småt.

Siden 1978 har jeg været med i DATS både på kreds plan, og jeg har siddet i Hovedbestyrelse i over 10 år. Jeg har også været formand for stævneudvalg, medlem af kursus-, nordisk- og kredskonsulentudvalg.

Jeg var, så længe Ribe amts kreds eksisterede, kredskonsulent her og har bestyret lys- og lydbanken, hvilket jeg stadig gør i en selvstændig forening.

I tidens løb har jeg deltaget i et utal af teaterfaglige kurser, og har selv været lærer på mange kurser.

Historie
Jeg har, siden jeg gik på højskole i 1971 arbejdet med lys og lyd. I 1978 kom jeg med i Syvkanten i Janderup, og har der deltaget som tekniker i al slags teater, stort som småt.

Derud over har jeg lavet scenografi, specialeffekter, rekvisitter, instruktion og meget andet.

Jeg kan også hjælpe jer – eller hjælpe jer videre til rette vedkommende – med alle mulige andre spørgsmål og udfordringer, der opstår i forbindelse med teaterarbejdet.