Lokal teaterkonsulent Kirsten Aastrup

Speciale: Instruktion, inspiration, budgetter og ansøgninger.

Kontaktinformation: kirstenaastrup@hotmail.com eller på tlf.: 97 13 35 52 / 25 67 85 95.

Jeg kan hjælpe jer med rådgivning i forbindelse med mange typer instruktionsopgaver lige fra musical/syngespil/revy over børne/ungdomsforestillinger til friluftsspil/egnsspil.

Har I brug for at komme i gang, eller er I gået i stå og kan ikke rigtig komme videre, så kan jeg måske give jer den inspiration I står og mangler.

Jeg kan hjælpe jer med at få overblik over store ensemblespil, og også hvis det blot handler om at få naturlig sammenhæng i de enkelte scener i en forestilling.

Ønsker I at lave noget andet end det I plejer og har brug for ideer og input til dét, så stiller jeg mig også gerne til rådighed med sparring og idéudvikling.

Budgetter og ansøgninger kan tit være en stopklods for mange gode tiltag. Her kan jeg være behjælpelig med rådgivning og sparring.

Jeg har arbejdet med teater siden 1978. Jeg har selv stået på scenen i et antal friluftsspil, revyer og teaterstykker og har instrueret en længere række forestillinger af vidt forskellig art og størrelse. Jeg har deltaget i instruktørkurser, har taget voksenpædagogisk grunduddannelse samt Børneteaterlederuddannelsen.

Jeg kan også hjælpe jer – eller hjælpe jer videre til rette vedkommende – med alle mulige andre spørgsmål og udfordringer, der opstår i forbindelse med teaterarbejdet.