Kursusunderviser Ditte Bladt-Hansen

Speciale: Dramturgi, Produktionsledelse, Procesdesign, Dramaturgisk vejledning i forbindelse med forestillingsproduktion eller udarbejdelse af dramatik

Kontaktinformation:
Ditte Bladt-Hansen
8000 Aarhus C
Tlf.: 28 89 21 41
bladtditte@gmail.com

Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Som kursusunderviser vil jeg kunne give DATS´ medlemmer dramaturgisk sparring på opsætning, dramatik, kunstneriske valg, kommunikation, evt. research. Herunder vil jeg kunne undervise i inspirerende skriveøvelser, som sætter gang i skriveprocessen. Jeg vil kunne undervise i procesdesign og idégenerering med udgangspunkt i ex devising, 1:1-teater og remediering.

Om mig selv
Jeg er nyuddannet dramaturg ved Aarhus Universitet. Herfra har jeg en solid og indgående teaterhistorisk viden, erfaring med produktioner, idégenerering og scenekunstneriske strategier. Sideløbende med uddannelsen har jeg været arrangør i scenekunstnetværket Quonga, hvorigennem jeg har kompetencer inden for projektdesign og afvikling. Jeg har selv spillet teater siden jeg var 6 år og senere fungeret som teaterinstruktør for børn/unge i alderen 8-14 år ved Teatret Drakomir i Ribe. Jeg har været en del af en teater firkløver, hvor vi selv har opsat forestillinger og turneret på bl.a. Vildskud inden jeg startede min uddannelse. Jeg synes derfor selv, at jeg har en masse spændende erfaringer at dele ud af og jeg håber, at det kan komme sig til gode hos jeres medlemmer.

Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.

Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.

Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.

Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.

Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk