Kursusunderviser Ida Homilius

Speciale: Teaterhistorie, Værkanalyse, Forumteater, Imrovisation og devising, Procesdrama.

Kontaktinformation:
Ida Homilus
8200 Aarhus N
Tlf.: 60 16 04 01
idaravn.homilius@gmail.com

https://dramatisklaeringsleg.weebly.com 

Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Jeg tilbyder både undervisning for lærere/pædagoger/andet fagpersonale samt undervisning hvor jeg kommer ud som fagperson til en skoleklasse, arbejdsplads eller lignende.

Som underviser tilbyder jeg et stærkt fagligt fundament og er pjattet med at stå foran andre mennesker og give min viden fra mig.

Jeg tager helst udgangspunkt i noget tværæstetisk som litteratur eller billeder, når jeg underviser og tilpasser altid undervisningens indhold og faglige niveau til målgruppen. Mit mål er, at alle går fra min undervisning med en følelse af at have været i deres nærmeste udviklingszone og at de har lært noget nyt om sig selv og de andre.

Om mig selv
Jeg dyrker Niels Lehmanns princip om at prøve og fejle samt affirmation – det at sige ja til hinanden. Når vi øver netop disse kompetencer, vokser vi både fagligt og personligt.

Jeg hviler stærkt i min teoretiske og metodiske faglighed og har en del praksiserfaring, mest med børn og unge mellem 10 og 20 år.

I øjeblikket er jeg særligt optaget af de immersive teaterformer og læringspotentialet heri hos børn og unge.

Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.

Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.

Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.

Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.

Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk