Kursusunderviser Julie Kirkegaard

Speciale: Børneteater – Fortælleteater – Manuskriptskrivning

Kontaktinformation:
Julie Kirkegaard
2200 København N
Tlf.: 30 13 07 28
jujoki@gmail.com
http://juliekirkegaard.dk

Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Erfaring med at skabe og fortælle mundtligt – og viden om, hvad der kendetegner den mundtlige fortælletradition. Erfaring med undervisning og formidling – både med at skabe personlige fortællinger og med at undervise i manuskriptskrivning.

Et særlig opmærksomhed på den kreative proces’ omveje og særegenhed.

Et stort engagement og inspirerende undervisning. Nysgerrighed i forhold til, hvem deltagerne er og hvad de byder ind med.

Ønsket om at tage udgangspunkt i den konkrete gruppe af deltagere og skræddersy undervisningsforløb, der passer til deres specifikke ønsker.

Jeg har tre emner, jeg gerne vil undervise i:
1. Det ene er, hvordan man skaber levende fortællinger til børn. Jeg vil gerne
formidle til scener og grupper, hvordan man med ret enkle virkemidler fra
børneteatret (stemme, krop og få rekvisitter) kan skabe levende historier til børn
(primært i børnehavealderen). Historierne kan både være de klassiske eventyr, men – endnu bedre – historier fra deltagernes egen barndom à
la ”Den gang jeg var barn…”. Her vil fokus for undervisningen også være, hvordan man
med udgangspunkt i den personlige historie kan gøre den dramatisk spændende og
ved at vride og strække lidt i materialet kan skabe noget, der fanger, og som
samtidig har en høj grad af, det som jeg kalder ”kunstnerisk sandhed.”

Et kursus med udgangspunkt i ovenstående er velegnet til grupper og scener, der har lyst til at udvide deres publikumsgruppe til også at gælde børn – og som måske også leger lidt med tanken om, at tage på besøg i børnehaver eller lave samarbejder med skoler eller kulturhuse.

2. Det andet er, hvordan man arbejder med sit personlige materiale med henblik på at skabe en spændende historie, der egner sig til at blive fortalt mundtligt – både til børn eller voksne. Igen, som beskrevet ovenfor, handler det om at strække og vride i materialet, sådan at det både bliver dramatisk spændende og samtidig bibeholder en høj grad af ”kunstnerisk sandhed”.

Et sådan kursus vil være velegnet til scener og grupper, hvor deltagerne efterhånden har opbygget en del livserfaring, som de ønsker at videreformidle, og som måske leger med tanken om at bygge en forestilling op omkring sådanne historier eller blot at have kortere eller længere fortællinger, som kan hives ud af ærmet til særlige lejligheder.

3. Det tredje er klassisk manuskriptskrivning. Her vil jeg vægte den frie fantasi, karakteropbygning, plot og dramaturgi og den kreative skriveproces, der pendulerer mellem det dionysiske kaos og den strukturerende og formgivende Apollon.

Et sådan kursus vil være velegnet til scener og grupper, der har lyst til at prøve kræfter med manuskriptskrivning.

Om mig selv
Erfaring fra diverse teaterproduktioner i semi-professionelt-regi i miljøet omkring TeaterHUSET/Vildskud – primært som manuskriptforfatter. Gik på dramatikervæksthus i 2008-2009 (talentudviklingsforløb til at skrive til det professionelle børneteater). Har været tilknyttet Filurens projekt ”Dramatikværket” og skrevet professionelt til teaterskolen Kastali’a i Randers. Har bl.a. undervist i manuskriptskrivning på Teater Glad, Skaberwerket og i forbindelse med Dansk skoleidræts udvikling af en bevægelsesjulekalender. Har desuden undervist Grænseforeningens ungdomsambassadører i kunsten at udvikle og fortælle den personlige historie.

Er derudover BSc i uddannelsesvidenskab, en uddannelse med fokus på læring, didaktik, pædagogik m.m., og kandidat i pædagogisk filosofi. Arbejder pt. i en børnehave med en særlig profil indenfor kunst og kreativitet, hvor jeg bl.a. i høj grad arbejder med mundtig historiefortælling med elementer fra børneteater.

Tidligere vækstlagskonsulent i DATS. Har fået udgivet flere skuespil på DRAMA.

Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.

Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.

Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.

Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.

Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk