Kursusunderviser Tora Balslev
Speciale: Krop & nærvær, Performance, Improvisation, Reflektion, Komposition
Kontaktinformation:
Tora Balslev
2200 København N
Tlf.: 22 51 36 76
dailyfiction@gmail.com
www.dailyfiction.dk
Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Jeg er god til at skabe et trygt rum og guide deltagerne i arbejdet med krop og nærvær. Med enkle midler gør jeg fysisk og abstrakt arbejde tilgængeligt og lader nysgerrighed og undersøgelse stå i centrum.
“Tora er en vidunderligt nærværende underviser, der nænsomt, kyndigt og med stort overblik fører de studerende.”
– Stine Degerbøl, lektor Phd, Psykomotorikuddannelsen
“Tora er en fremragende underviser, med et enestående talent for at skabe et trykt rum og give den enkelte værktøjer og mod til at udfolde sit potentiale.”
– Stig Langhoff Pedersen, Guide Team-manager Strømma Danmark A/S
I arbejde med bevægelsesbaseret PERFORMANCE fokuseres på improvisation, refleksion og komposition, f.eks. i følgende forløb/elementer:
DET UDFØRENDE
Kropsligt nærvær og vokabular. Træning af præcision og variation i tempo, volumen, rumlighed, kvaliteter, energi, dynamik og fokus.
DET SKABENDE
Kropslig undersøgelse. Øvelse i at stille spørgsmål og søge svar gennem bevægelse. At finde nye udtryk for virkeligheden, der muliggør nye måder at se den. At skabe sit eget materiale og udvikle det.
DET KOMPONERENDE
Scenisk udtryk. Redskaber til at sortere og skærpe materialet, med fokus på hvad intensionen er.
Hvordan stilles undersøgelsen/fortællingen klart til rådighed for publikum.
Om mig selv
Jeg er performancekunstner og koreograf med baggrund i fysisk teater og butoh dans. Jeg er kunstnerisk leder af Daily Fiction og aktør i Det Frie Felt i dansk scenekunst.
I mine værker reflekterer jeg kropsligt over samtidens eksistentielle forhold, med vægt på transformationer, nærvær og underfundig humor. Jeg søger med mit sceniske arbejde at udvide oplevelsen af det dagligt bevidste via andre former for nærvær hvor en ny logik opstår – en art “daglig fiktion”: Daily Fiction.
Daily Fictions anmelderroste forestilling SPLASTIC blev udvalgt til Det Frie Felts Festival SELECTED WORKS 2018, omtalt i TV, turnerede i hele landet og opført på Det Kgl. Teater.
Jeg er uddannet performer fra School of Stage Arts v. Teatret Cantabile2 og Auteur (skabende scenekunstner) fra Statens Scenekunstskole Odsherred.
Jeg underviser fast hos Kitt Johnson X-act Åben Træning i København, og har bl.a. undervist på Statens Scenekunstskole Odsherred, Det Jyske Musikkonservatorium, Holbæk Drama College mv.
Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.
Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.
Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.
Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.
Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk