dats fejrer dansk teater 300 år
– vil i være med?

SOM DATS-MEDLEM KAN I GANSKE GRATIS SPILLE ET HELT NYSKREVET TEATERSTYKKE:

ONLINE SUPERSTAR

Det kan både bruges som årets skolekomedie eller som en ny og sjov udfordring til amatørscenens børne- og ungdomsgruppe.

Stykket er skrevet af Marie Markvard Andersen og foregår i det Holbergske Univers anno 2022 og kan opføres af børn og unge i 5. – 9. klasse.  Stykket kan indeholde 12-35 skuespillere, så det nemt kan tilpasses netop jeres klasse/gruppe.

DATS har betalt opførelsesafgiften fra 1. august 2022 – 1. august 2023, så i det tidsrum skal vores medlemmer ikke betale, når stykket opføres. 

Der er lavet fire helt nye pop/rocksange, som passer ind i handlingen i forestillingen. De nye melodier er baseret på uddrag af Vivaldis “De 4 Årstider”, og teksterne er lavet i samarbejde med unge, for at ramme det rigtige univers. Sangene hører til stykket, og der skal derfor ikke betales Kodaafgift, når man bruger dem.

Stykket kan dog sagtens laves uden musik, hvis I hellere vil det. Der er i øjeblikket også ved at blive udarbejdet undervisningsmateriale til stykket. 

Hør musikken her:
Forår – Online Superstar
Sommer – Dagen er min
Efterår – Du er fake news
Vinter – Godt igen

Musikken findes også som Mp3 og Wave filer samt med og uden sang.

Når I sætter stykket op, så vil vi meget gerne give jer en premierepakke bestående af DATS-bobler (med og uden alkohol), chips og slik, som I kan servere første gang, I sætter stykket op.

Vil du gerne læse stykket? Så send en mail til tina@dats.dk så får du det tilsendt. 

Vi vil rigtig gerne vide det, hvis I sætter stykket op.

Læs mere om Dansk Teater 300 år her.

Læs mere om Online Superstar her.