Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Teaterweekend – Shortplays

november 1 Kl.19:00 - november 3 Kl.16:00

Kort og godt - DATS shortplays

Har du lyst til at prøve kræfter med at instruere? Eller vil du stå på scenen, og være med til at skabe den fedeste kortforms forestilling?

Så er ”TEATERWEEKEND – Shortplays” noget for dig!

Den 1.-3. november arrangerer vi Teaterweekend i København med udgangspunkt i udvalgte shortplays fra DATS nye udgivelse KORT&GODT 2024.

Du kan ansøge om at komme med som instruktør eller skuespiller og vil i et hold sammensat af underviserne skulle sætte stykket op hen over weekenden!

  • Alle hold modtager løbende sparring og vejledning fra professionelle undervisere
  • Forløbet er en intens weekend for instruktører og skuespillere

Weekenden er lige så meget for dig der har lyst til at prøve noget for første gang, som for dig der har stået der mange gange før. Eneste forudsætning er at du er klar på en weekend med knald på, for når kl. slår 14 på den sidste dag – er der premiere!

—–
Om Underviserne

Steffen Nielsen
Professionel skuespiller og underviser. Steffen er til daglig ansvarlig underviser på HF Stage i Aarhus. Derudover er han en aktiv freelance skuespiller i film & tv og med et langt cv indenfor teater og skuespil på landets scener.

Jacob Melchior
Teaterfaglig konsulent i DATS med baggrund som professionel skuespiller og underviser med eget turnerende teater. Han har baggrund som uddannet skuespiller fra den russiske statsteaterskole GITIS med fokus på metoderne fra Stanislavskji og Chekov.

—–
FAQ

Hvordan foregår weekenden?

Ved din tilmelding til weekenden beder vi dig om at prioritere om du vil være instruktør eller skuespiller. Efter tilmelding er afsluttet, fordeles deltagerne i hold og funktion og i vil på forhånd blive tildelt et shortplay som læses inden weekenden. Når vi samles møder holdene hinanden for første gang, og igennem 42 timer får de hjælp og sparring fra underviserne til at skabe en færdig forestilling.

Hvad er en Shortplay / Kortforms forestilling?

Et stykke der i spillelængde maximalt varer 15 minutter. Ofte med lidt til ingen scenografi, rekvisit eller teknik. I formatet fokuseres der på at forløse teksten, gøre skuespillet levende og tage hurtige, effektive og modige valg.

DATS har i udgivelserne KORT&GODT fokuseret på at gøre shortplays tilgængelige for amatørgrupper der har mod og lyst til at arbejde videre i formatet.

Praktisk

Deltagelse koster 600 kr. og dækker undervisning, 2x frokost og 1x aftensmad. Weekenden starter fredag aften (ca. kl. 19.00) og afrundes søndag eftermiddag (ca. kl. 16). Vi kører på i den udstrækning det giver mening for de forskellige grupper. Vi kommer til løbende at aftale check-in tidspunkter, og respektere selvfølgelig når der er behov for en pause eller at stoppe for dagen.

Mødested er Teaterhuset i KBH. Der er ikke overnatning med i prisen.

Mere info om tilmelding kommer senere, men sæt allerede kryds i kalenderen nu d. 1. – 3. november

Kort og godt - DATS shortplays

Detaljer

Start:
november 1 Kl.19:00
Slut:
november 3 Kl.16:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Teaterhuset
København, + Google Maps

Arrangør

Dansk Amatør Teater og Scenekunst
Telefon
74651103
E-mail
dats@dats.dk
Se Arrangør hjemmeside