REFERATER OG POLITISKE BESLUTNINGER
Referater fra hovedbestyrelsesmøder:
Hovedbestyrelsesmøde 24. – 25. januar 2025
Hovedbestyrelsesmøde 14. – 15. marts 2025
Hovedbestyrelsesmøde 30. april 2025
Hovedbestyrelsesmøde 26. – 27. sept. 2025
Hovedbestyrelsesmøde 7. – 8. november 2025
Hovedbestyrelsesmøde 23. – 24. januar 2026
Tidligere referater
referater fra generalforsamlinger:
Kulturen skal ikke noget, men den kan mange ting!
Af DATS´ næstformand René Foshammer
Efter et opslag på Facebook vedrørende AKKS’ deltagelse i årets Kulturens Topmøde 2026, har et
af vores medlemmer anmodet om en uddybning af vores oplevelser, set fra et amatørperspektiv.
Jeg vil indlede med at konstatere, at det overordnede tema for årets topmøde, efter min
opfattelse, var Kulturel Modstandskraft – tidligere omtalt som åndelig oprustning – et emne, der
ikke er begrænset til enten amatører eller professionelle.
Dagens diskussion tog udgangspunkt i Jakob Sørensens undersøgelse blandt kulturledere, udført
af Dansk Kulturliv. Jeg besidder desværre ikke de præcise tal eller spørgsmål, dog var der ét
spørgsmål, der dannede grundlag for dagens debat. 42% af de adspurgte svarede bekræftende
på spørgsmålet (i en forenklet form): Har du på noget tidspunkt overvejet at udøve selvcensur?
Begrundelserne for dette kunne være mangfoldige, herunder frygt for tilskudsnedskæringer,
politisk indblanding i det kunstneriske arbejde samt pres fra bestyrelsen. Uanset vores
virkeområde kan vi alle relatere til sådanne udfordringer.
Jeg er usikker på, hvordan resten af forsamlingen reagerede, men jeg bemærkede, at jeg selv
stillede spørgsmålet: Hvad har dette at gøre med Kulturel Modstandskraft?
Svarene på dette spørgsmål blev præsenteret i en kontinuerlig strøm.
Vi indledte med den ukrainske kulturminister, som redegjorde for Ruslands bestræbelser på at
udslette Ukraines kulturarv, ud fra den antagelse, at et historieløst land eller samfund er lettere at
overtage. Hun beskrev desuden, hvordan fælles sang og historiefortælling var blevet integreret i
hverdagen som en form for kulturel modstandskraft. Vi havde lignende initiativer under
coronapandemien, ikke for at drage nogen sammenligning med situationen, i Ukraine, men der
opstod fælles sang, kørende koncerter i gaderne og sang fra altan til altan – alt sammen udtryk for
den spontane kulturelle modstandskraft, der kan opstå mellem mennesker i udfordrende
situationer.
Dette blev efterfulgt af et besøg på scenen af Ann Burroughs, President and CEO for Japanese
American National Museum og Chair of the Board of Directors for Amnesty International USA.
Hun berettede om, hvordan de var den eneste kulturinstitution, der aktivt modstod den nye
Trump-doktrin ved at nægte at efterkomme kravene fra den statslige administration for at bevare
deres statslige støtte. De mistede naturligvis støtten, men efter knap et halvt år oplevede de en
forbedring af deres økonomi, primært på grund af øget privat finansiering, og kendskabet til deres
institution blev udbredt. Som jeg forstod det, var det afgørende for kulturinstitutionerne at stå fast
på deres kerneopgave. Dette blev senere på dagen gentaget af en panel deltager, hvis navn jeg
desværre ikke husker, som understregede vigtigheden af at stå ved vores faglighed.
Dette udsagn blev yderligere forstærket under dagens selvvælgeroplæg. Jeg havde valgt:
Censurerer ledere af danske kulturinstitutioner sig selv?
Ja, det gør 42% af dem i nogen grad, eller overvejer det i hvert fald. Dette rejser vigtige spørgsmål
om, hvordan bestyrelser bør træde i karakter og støtte deres ledere, stå ved deres faglighed og
adressere andre relevante punkter for at styrke den Kulturelle Modstandskraft.
Ege Juul Nielsen fra DATS og Anders Hamming fra AKKS havde valgt oplægget: “Alt det vi ved
om kulturens fællesskaber”. Her er deres refleksioner fra oplægget:
Anders Hamming: Det væsentligste jeg fik med hjem, er vigtigheden af at være mere bevidste om,
hvordan vi åbner for nye aktive udøvere og deltagere. Vi bør ikke være for ydmyge i forhold til den
professionelle del af kulturlivet, da vi har noget, de efterspørger: aktive, engagerede deltagere. Vi
skal også være opmærksomme på ikke at lukke os om vores eget “band”, i mit tilfælde kor, og
dermed blive irrelevante for nye eller andre end dem, der ligner os selv.
Ege Juul Nielsen: Oplægget bestod af en paneldiskussion mellem personer fra teater- og
musiklivet, hvor jeg kunne nikke genkendende til mange af de pointer, vi i DATS mener er vigtige.
Det var særligt værdifuldt at høre Janne Villadsens perspektiv fra Nørrebro Teater, tidligere direktør
for Hardland Festivalen, om at de ikke havde publikum, men gæster. Denne tilgang til vores
“kunder” gav rigtig god mening, da den fokuserer på at have hele kontakten med gæsterne i
centrum for at skabe den bedst mulige oplevelse.
Panel deltagerne repræsenterede et bredt spektrum af teater- og musikinstitutioner, lige fra det
absolut professionelle til vækstlagsmiljøet. En fællesnævner for alle de problemstillinger, der blev
diskuteret, var vigtigheden af at etablere solide rammer for området.
Efter de individuelle paneldiskussioner samledes alle i den store sal, hvor temaet Kulturel
Modstandskraft, med særligt fokus på selvcensur, blev belyst fra et pressemæssigt og politisk
perspektiv. Det var en øjenåbner at erfare, at selvcensur ikke nødvendigvis skyldes ydre eller indre
trusler, men snarere frygten for en negativ reaktion på sociale medier, såsom Facebook. Da det
politiske liv indtog scenen, bemærkede jeg især Københavns udmelding om nødvendigheden af
at ændre fordelingen af kulturmidler for at sikre en mere ligelig fordeling. København har en
betydeligt større befolkning at henvende sig til, hvilket muliggør finansiering af nicheprojekter. I
provinsen er den potentielle målgruppe derimod mindre, hvilket nødvendiggør en bredere appel i
arrangementerne.
Dette glædede min retfærdighedssans og mit ønske om lighed. Dog har jeg i dag overværet en
amatørrevy i Nordjylland, hvor hver af de syv forestillinger, der skal spilles, har et publikum på ca.
200 personer hver aften. Man kan argumentere for, at revy i sig selv appellerer bredt, eller man
kan konstatere, at provinsbefolkningen i højere grad støtter de tilbud, de præsenteres for. Det er
muligt, at dynamikken er omvendt, når man sammenligner amatørkultur med professionel kultur;
der er tilsyneladende en større målgruppe for amatør arrangementer i provinsen end i storbyerne.
Og lad mig slutte af med et af dagens bedste citater: “Kulturen skal ikke noget, men den kan
mange ting.”
Hvor mange skal straffes – og hvor hård skal straffen være?
Anklager om krænkelser og grænseoverskridende adfærd får omgående og hårde konsekvenser for den anklagede. Sådan har vi i Danmark valgt, at det skal være.
Men hvor mange skal rammes? Skal en virksomhed lukke, hvis direktøren har udvist uønsket adfærd? Skal bestyrelsen gå af? Er det kun den/de direkte implicerede, som skal udsættes for repressalier, eller skal alle, som har haft kendskab til sagen, straffes? Hvad med alle dem, som bare var til stede, men ikke vidste noget?
I de sager, der har været fremme gennem de senere år har straffen ramt den anklagede selv. Men i den aktuelle sag om krænkelser hos teaterforeningen Mastodonterne vil Hillerød Kommune nu straffe hele foreningen for de forhold, som fandt sted omkring den tidligere formand og tidligere medlemmer for mange år siden.
Den sag bør hele foreningsdanmark have stor opmærksomhed på.
Hvis straffen bliver så hård mod en forening i én kommune, så vil andre kommuner selvfølgelig skæve til denne afgørelse, hvis der skulle opstå lignende sager i en af deres foreninger.
Hos DATS, som er landsorganisationen for Dansk Amatør Teater og Scenekunst, har vi igennem flere år haft stor fokus på at rådgive medlemsforeninger i at forebygge og undgå uønsket adfærd. Vi anbefaler især, at alle foreninger udarbejder samværspolitikker og helt klare retningslinjer for, hvordan foreningens medlemmer skal opføre sig, og hvem man kan gå til, hvis man oplever noget upassende fra andre i foreningen.
DATS er naturligvis også i tæt kontakt med Mastodonterne og forsøger at hjælpe og vejlede foreningen til en vej frem.
Det er dog meget vanskeligt at se, hvad Mastodonterne kan gøre mere, end de allerede har gjort, for i netop denne forening har der igennem flere år været arbejdet målrettet på at skabe en tryg kultur med adfærdskodeks, regler for fester, børneattester på mange, ungepolitik, tillidspersoner og senest en whistleblowerordning, som blev indført, da sagen kom frem i Politikken i juni i år.
Hvad kan de gøre mere? Hvad skal der til?
Kultur- og Fritidsudvalget i Hillerød Kommune har besluttet, at Mastodonterne skal miste deres kulturkontrakt = deres tilskud i 2025 og 2026. Det kan den velkonsoliderede forening måske godt overleve. Men kommunen har også besluttet, at hvis ikke Mastodonterne kan bevise, at der er den ønskede kultur i foreningen, så mister de deres lokaler fra 2027. Og det er det samme som at lukke foreningen.
Dermed bliver alle foreningens 120 nuværende medlemmer straffet, selv om der ikke er belæg for at tro, at en eneste af dem har opført sig forkert.
Er det rimeligt?
Der er ingen, som kan være uenige i, at den opførsel og den kultur der for år tilbage var omkring den tidligere formand var upassende. Den slags skal selvfølgelig have konsekvenser. Spørgsmålet er blot, hvor mange disse konsekvenser skal ramme.
Krænkelser kan have foregået i mange foreninger, ikke kun teaterforeninger, men også i sportsklubber og alle mulige andre steder. Hvordan ville man straffe her? Hvis der nu for eksempel dukker en alvorlig krænkelsessag op omkring bestyrelsen i en fodboldklub, vil man så lukke klubhuset og pløje banerne op, så lilleputterne ikke kan spille fodbold på lørdag?
Venlig hilsen
Landsforeningen DATS
Dansk Amatør Teater og Scenekunst
Generalsekretær Pia Longet
Kommentar til Kulturministeriets:
“BUREAUKRATI PRESSER MANGE FORENINGSAKTIVE”
DATS MENER
“ordet ”amatørkultur” skal skrives direkte ind i Folkeoplysningsloven på linje med idræt, aftenskoler mm. Kun på den måde kan ALLE kommuner og ALLE amatørkulturelle foreninger gøres opmærksomme på, at amatørkultur også er folkeoplysende og har krav på tilskud, velegnede lokaler og støtte fra kommunen.“
Pia Longet, generalsekretær DATS
Ovenstående er en kommentar til Kulturministeriets sammendrag af deres undersøgelse om foreningslivets bureaukratiske benspænd, som foreninger oplever i deres kontakt med kommune eller andre myndigheder.
Pressemeddelse og sammendrag kan læses her
DATS´ ønsker til Folkeoplysningsloven
DATS har udarbejdet et notat til Kulturministeren i forbindelse med to store ønsker til en ny Folkeoplysningslov.
Notatet kan læses her.
NOTAT TIL KULTURMINISTERIET VEDR. VACCINE-PAS / CORONA-PAS
DATS har udarbejdet et notat til Kulturministeriet vedr. vaccinepas / Coronapas.
Notatet kan læses her.
Notat til Kulturministeriets genstartsteam
DATS har udarbejdet et notat til Kulturministeriets genåbningsteam med ønsker i forhold til en åbningsstrategi for amatørteatret.
Notatet kan læses her.
DATS´ MÆRKESAGER
På baggrund af de behov og ønsker der kom til udtryk på DATS’ visionsseminar i efteråret 2018, og de tendenser DATS’ hovedbestyrelse oplever i amatørteatret og samfundet, har DATS udarbejdet et memorandum med 5 ønsker til en kulturpolitik.
Du kan læse memorandummet her.
LÆS DATS´ SVAR PÅ REGERINGENS UDSPIL OM SCENEKUNSTEN
Selvom amatørteatret ikke er nævnt bakker DATS på mange måder op om regeringens udspil om scenekunst der under overskriften “Stærkere teatre: Fra passiv kulturstøtte til aktiv kulturinvistering” foreslår en række omprioriteringer på scenekunstområdet.
Læs regeringens udspil her.
Læs DATS´ svar på udspillet her.
Læs DATS´ høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om scenekunst m.m. her.
Læs DATS´ høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om refusionsgodkendte forestillinger her.