DATSbilletten – en billetportal for DATS medlemmer

DATS og Yourticket.dk har indgået et samarbejde, der har affødt www.datsbilletten.dk – vores egen billetportal for vores medlemmer med lave billetgebyrer og mange features.

Vi i DATS er glade for at kunne præsentere et billetmodul der er enkelt og nemt, og giver et godt overblik over vores medlemmers forestillinger landet rundt. Brug siden til både jeres forestillinger, men også øvrige aktiviteter I ønsker publikummer til, såsom foredrag, koncerter og andet.

Det er vores håb at siden vil bruges både af jer som arrangørere, men også til at få opdaget og udbredt hvad der bliver spillet på andre scener i enten nærområdet, eller hvis man f.eks. er på ferie andet sted i landet.

DATSBilletten er udelukkende for vores målgruppe som er amatørteatre, scener, vækstlagsgrupper, og andre der ikke er proffesionelt udøvende, kort sagt, alle vores medlemmer.

Datsbilletten.dk kan bruges til at sælge jeres billetter til arrangementerne, sælge “stamkunde”medlemskaber for dig som arrangører, sælge billetter med sal plan/nr. pladser og meget andet.

Opret dig som arrangør her.

For inspiration, se gerne den lignende side: http://www.go-syddjurs.dk/arrangementer/

I aftalen mellem DATS og Yourticket, er der indgået en væsentlig rabat i forhold til normal gebyr sats. Følgende gebyr sats er gældende:

 

Billetpris            Gebyr (inkl. moms)

0                           0

1-99                    3,75

100 ->                 5

 

Hvis I vil sælge selve medlemskaber for jeres gruppe til jeres publikummer online, skal I kontakte Yourticket.dk på enten mail eller telefonisk. Mail: Hys@yourticket.dk eller tlf. 22 27 11 05.

Yourticket tager sig af alt kundeservice for jeres købere, så send dem videre til Yourticket, hvis der er spørgsmål fra deres side, gerne på mail til info@yourticket.dk, så besvarer de dem hurtigst muligt, som regel indenfor 1 time.

DATSbilletten har fået følgende roser fra brugerne:

Derfor bruger vi DATSbilletten i Midtfyns Amatør Scene
Det er en af de billigste, hvis ikke den billigste online-billettjeneste.
Den er super brugervenlig og præsentere foreningen som var det vores egen billetbestilling.
Den er nem at sætte op på vores hjemmeside og supporten fra Your Ticket er rigtig god.
Vi kan ”købe” billetter til 0 kr. Det er gratis. Det bruger vi til vores medlemmer samt andre der får fribilletter.
Det er nemt at udskrive lister med navne på solgte billetter.
1-2 hverdage efter hver forestilling er beløbet overført til vores konto
Vi kan på det varmeste anbefale DATS-billetten.
Erling Clausen – formand for Midtfyns Amatør Scene

Nyt billetsystem. Det orker jeg ikke – det gamle fungerer jo også….nogenlunde rimeligt!
Sådan tænkte jeg, da jeg blev præsenteret for Datsbilletten, men kiggede alligevel nærmere på det, og hurtigt blev jeg overbevist om, at det var værd at skifte til. Der er superlet at bruge, og der er nogle muligheder f.eks. for fribilletter til medlemmer som ikke var i det andet”.
Pia Bredow – Administrativ leder på Det Hem´lige Teater i Aalborg