Kursusunderviser Charlotte Calberg

Speciale: Scenografi og kostumer, Stilarter, Manuskriptskrivning, Instruktion, Dramaworkshops, Teaterhistorie

Kontaktinformation:
Charlotte Calberg
2100 København Ø
Tlf.: 28 70 63 10
charcalb@yahoo.dk
www.charlottecalberg.dk

Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?

Næste års forestilling?
Vil I skabe en Shakespeareforestilling, Jeppe på bjerget, en performance inspireret af den tyske Bauhausskole eller har I ideer til andre konceptuelle eller historiske forestillinger, så kan jeg gennem min brede teatermæssige baggrund indføre jer i hvad, der skal tænkes ind under vejs.

Scenografi/kostumer: Jeg giver jer inspiration og input til hvordan I skaber et spændende visuelt univers, der også er økonomisk og tidsmæssigt overskueligt til jeres næste forestilling. Eller jeg designer det hele i samarbejde med de medvirkende og giver et indblik i materialer, opbygning af scenografimodel, mønsterskabelse, syning m.m.

Manuskriptskrivning: Gennem én eller flere workshops kan jeg indføre jer i god manuskriptskrivning, og give en indsigt i hvad en god dramatekst skal kunne i forhold til en almindelig prosatekst. Og jeg skriver selvfølgelig gerne et nyt stykke til jer, der er tilpasset tema, alder og antal medvirkende.

Instruktion: Jeg kan føre jer sikkert gennem en forestilling, da jeg er god til at have øje på alle de medvirkende. Jeg sætter samarbejdet med – og åbenheden fra hele holdet meget højt, da teater også er et holdspil med respekt og tillid til hinanden, og jeg har instrueret en lang række forestillinger med børn, unge og voksne.

Dramaworkshop / ’Teaterlaboratoriet’ kunne f.eks. være: Intensiv teaterworkshop på fire- seks timer hvor alle hives rundt i manegen i et forløb bestående af dramaøvelser, lege, improvisation og rollespil om status, identitet, mobning, mødet med en fremmed og meget andet.

Vi improviserer, eksperimenterer og afprøver forskellige roller og identiteter med brug af en bunke kostumer, parykker, rekvisitter og enkelt scenografi. Slutvis laver deltagerne i små grupper korte dramatiske forløb, der vises for de andre.

T- Lab er en dramatisk legeplads med rum til alle – derfor er samarbejde, tillid og åbenhed vigtigt og derfor siger vi ja til hinandens tanker og forslag.

Målgruppe: alle

Teaterhistorie: Ønsker I en indsigt i den europæiske teaterhistories udvikling fra oldtidens store dramatikere og frem til i dag, kan jeg gennem en eller flere dage indføre jer i dette spændende univers. Både historisk, stil- og publikumsmæssigt har teatret været gennem en lang rejse og er altid i forandring så det kan være en fortsat inspirationskilde til – og spejling af det samfund vi lever i her og nu.

Om mig selv
Jeg er scenograf, kostumedesigner, dramatiker og cand. mag. i Teatervidenskab og har gennem snart 30 år skabt en lang række forestillinger og sideløbende undervist mange steder.
De seneste par år har jeg direkte koblet teaterarbejdet og undervisningen gennem flere forskellige Huskunstnerprojekter støttet af Statens Kunstfond. Pt. arbejder jeg som scenograf og kostumedesigner for Teater Hund og Kristjan Ingimarssons Company, og er igang med flere andre projekter.

Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.

Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.

Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.

Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.

Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk