Kursusunderviser Lykke Sand
Speciale: Kreativt entreprenørskab – hvordan man skaber sine egne projekter.
Kontaktinformation:
Lykke Sand
1709 København V
Tlf.: 22 77 23 16
lykke_sand@hotmail.com
Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Jeg kan hjælpe medlemmerne til at generere, tænke, formidle og organisere deres egne projekter. Helt fra hvordan opstår en idé? Og hvordan kommer ideerne videre fra deres hoveder og ud i verden. I starten handler det om at finde ud af, hvad der interesserer dem. Nogle går helt i baglås og kan slet ikke komme på én eneste ting, de synes er spændende, andre har hovederne fulde af spæde idéer, men har svært ved at holde styr på, hvad der er hvad og hvordan de får formuleret idéerne, så de er klare for andre end dem selv. Jeg underviser i enkle metoder, der kan åbne op og overskueliggøre at gøre en idé til virkelighed. Gøre projektet konkret, men samtidig slippe forventningen om at skulle præstere noget bestemt og i stedet hengive sig til processen, så den frie og spontane kreativitet kan opstå.
Om mig selv
Jeg har arbejdet som professionel skuespiller siden 2001 på teater, lm, tv & radio.
I 2010 søgte jeg for første gang penge til en teaterforestilling, jeg selv havde udviklet idéen til. Jeg fik lige under en million og lavede forestillingen på Café Teatret. Siden da har jeg udviklet idé og koncept til fire forestillinger, senest forestillingen Mødre, som har spillet ad to omgange på Folketeatret og skal videre på turné næste år.
Derudover har jeg været med til at skabe en webserie, som får premiere i starten af næste år. Jeg har en spillelfilm i udvikling på Zentropa og en animationsserie på DR.
Jeg er god til at få idéer og jeg er god til at få gjort dem til levedygtige projekter.
Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.
Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.
Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.
Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.
Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk