Kursusunderviser Michael West

Speciale: Instruktion – idémand – konsulent.

Kontaktinformation:
Michael West
9500 Hobro
Tlf.: 21 67 37 41
mw@teaterprojekt.dk
teaterprojekt.dk 

Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
1: Som ankermand / instruktør ved opsætning af forestillinger primært uden manuskript, men med udgangspunkt i et konkret emne samt deltagernes udvikling af egne figurer i tæt gruppesamspil.
Forestillingen opbygges omkring gruppernes enkelte scener, som undervejs udvikles og flettes med nye.
Arbejdsformen er inspirerende og deltagerne er medudviklere af forestillingen.
Scenografi, lys og lyd integreres i processen og bruges som understøttende virkemidler i det færdige produkt.
Jeg er fast ankermand og koordinere også øvrige arbejdsgruppers indsats ved større produktioner.
Jeg kan medbringe lys og lydanlæg.

Læs mere om dette på: Teaterprojekt.dk

2: Deltagerne vil komme til at udvikle en lille “forestilling” med udgangspunkt i de principper, og arbejdsmetoder jeg benytter på mine projekter.
Det eksakte forløb opbygges til den specifikke opgave.

3: Jeg tilbyder også min hjælp, hvis I søger:
En instruktør til næste skuespil.
Idé-manden FØR i går i gang med jeres forestilling.
Ny inspiration og et friskt og anderledes input.
En som kan stå med det overordnede ansvar og overblik.
Mere humor og spilleglæde.
Ideer til flot scenografi og lyssætning.

Om mig selv
Startede som aktiv optrædende i 1979 med ”De Gale Gøglere” og ”Cirkus Freja” som rejste landet tyndt med ”Danmarks eneste Hestetrukne Cirkus”.

Deltaget i forskellige kurser i optrædeteknikker på blandt andet ”Teaterakademiet” i Århus.

Startede i 1989 Musical- og Teaterlinien på Mejlby Efterskole.

Gik i 1997 freelance og har siden forestået mere end 120 forskellige teaterprojekter med unge som deltagere, på primært efterskoler over hele landet.
Gennem dette arbejde har jeg udviklet en arbejdsmetode, hvor en forestilling kan skabes fra bunden i løbet af få dage.

Har i en årrække – i samarbejde med ”Dansk Røde Kors” – udviklet og afholdt integrationsfremmende cirkusprojekter for børn.

Var 2006 – 2014 fast tilknyttet som instruktør og kunstnerisk leder på MTM (Musik-Teater-Musical) linien på Ålestrup Efterskole. (Youtube video fra produktion der).

Har undervist ved forskellige kurser for teaterlærere ved bl.a. Efterskolernes Lærerforening (nu FSL).

Arbejdet som efterskolelærer i sammenlagt 12 år.

Sideløbende aktiv optrædende og musiker.

Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.

Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.

Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.

Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.

Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk