Kursusunderviser Pernille Ekstrand

Speciale:
Forestillingsledelse & regissør arbejde
Rekvisitfremstilling, materialelære & patinering

Kontaktinformation:
Pernille Ekstrand
7000 Fredericia
Tlf.: 26 12 00 71
pernille.ekstrand@gmail.com

Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Jeg har arbejdet med professionelt teater i snart 8 år, men har mine rødder i amatør miljøet på fyn og har en forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en forening der er drevet af frivillige ildsjæle. Jeg kender begrænsningerne og udfordringerne men også fordelene.

Jeg kan godt lide at en undervisnings situation er præget af samtale, dialog, fælles reflektion og erfaringsdeling fremfor forlæsning og tavle-undervisning. Jeg er meget “Hands on”.

Jeg har en teori om, at der er en masse unge mennesker der laver teater fordi det er der, de føler de passer ind og kan få lov til at være dem selv, men som måske ikke nødvendigvis drømmer om at stå på scenen eller ikke ved, der er en anden vej man kan gå. Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at introducere flere, især unge, mennesker for, hvad det vil sige at arbejde bag kulissen i teatret, og at det rent faktisk er noget man kan lave en profession ud af.

Om mig selv
Jeg er uddannet teatertekniker i 2016 fra Fredericia Teater og Nørrebro Teater med speciale i rekvisitør og forestillingsleder/regissør arbejde.

Jeg har en bachelor i scenekunstnerisk produktion fra den danske scenekunstskole (2019).

Jeg har arbejdet som freelance scenograf i omkring 9 år, hovedsageligt på fyn, Nordfynsspillene, Elite teater og Nyborg Voldspil men har også arbejdet for Palsgaard sommerspil.

Jeg har kompetencer indenfor dekoration, formgivning, støbning, special fx (makeup og proteser) patinering, konstruktion, 3D tegning og 3D print.

Ledelse, organisering, produktion og tværfagligt samarbejde og kommunikation.

Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.

Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.

Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.

Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.

Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk